Hvad er en BYB’er
BYB kommer af det engelske udtryk Backyard Breeder - altså baggårdsopdrætter, en lidt nedladende betegnelse om opdrættere, der ikke er registreret i et forbund og derfor sælger katte uden stamtavler. I Danmark er de fleste opdrættere registreret i FiFe. Der findes rigtig mange andre forbund bl.a. TICA, men da Ragdollklubben Danmark er en specialklub under Felis Danica og dermed FIFe, er det FIFe der tænkes på i det følgende, når vi nævner medlemskab af forbund.
Der findes rigtige mange definitioner på en BYB’er. Vi har valgt at inddele dem i tre kategorier.(Ikke dermed sagt at vores definition og kategorisering er den eneste rigtige).
“God” BYB’er
En person som opdrætter “racekatte” uden stamtavler og forsøger at sælge dem som ægte racekatte.
Typisk har det ene eller begge forældredyr stamtavler fra et forbund, men opdrætteren har af den ene eller anden grund ikke ønsket at være medlem af et forbund og søge stamtavler på killingerne. Dette kan der være mange grunde til. En af de meste udbredte grunde er, at man har købt en uneutraliseret kælekat, som man så anvender som avlskat. Typisk vil katten blive solgt med en lukket stamtavle – dvs. at den er solgt uneutraliseret, men aftalen er, at den ikke må bruges i avl, og derfor kan der ikke fås stamtavle på afkommet. Alternativt er personen er blevet smidt ud af et forbund og kan derfor ikke kan få stamtavler.
Mange gange ser vi BYB killinger solgt til 3500 til 6000 kr. Typisk vil de have fået et dyrlægebesøg og dermed den første vaccine, lidt foder til den første tid. Neutralisering skal man selv stå for, en udgift fra omkring 800 kr + anden basisvaccine og opefter alt efter dyrlæge, og hvor i landet man bor.
Den ”gode” BYB’er er som sådan ikke en dårlig opdrætter - vedkommende har måske bare valgt at springe over, hvor gærdet er lavest. Problemet er her, at arbejdet med at holde styr på, hvilke dyr der parre sig med hvem, da man ikke kan gå tilbage i stamtavlerne og checke, hvilke katte, der ligger bagved. Man risikerer derfor indavl og dermed dyr med dårlige gener. Dyr med dårlige gener er mere udsatte for arvelige sygdomme og defekter.
Kryds BYB’er
En person som opdrætter katte efter forskellige racer, typisk for at opnå en ny “race”.
Mange gange er den nye “race” et forsøg på at skabe en race, som personen tror vil sælge godt.
Godkendte opdrættere kan også krydse racer, men ikke uden forudgående tilladelse fra sit forbund. Denne tilladelse kræver et større arbejde, hvor man skal fortælle om avlsplaner og kunne dokumentere, hvorfor netop denne krydsning vil være god. F.eks. har man i ragdollen tilbage 80’erne og 90’erne krydset både hellig birma og perser ind. Dette blev gjort for at udvide genpuljen som på det tidspunkt var ret lille. Alt i alt er det gået godt, men desværre har det gjort, at ragdollen er blevet disponeret for PKD og HCM .
Som det har vist sig med ragdollen, så skal man passe meget på med, hvad man laver med de forskellige racer. Derfor skal man passe rigtig meget på med at købe en killing fra en kryds BYB’er, også selvom det lyder som en krydsning, der bare vil lave de mest fantastiske killinger. Tænk på, at hvis der er mulighed for at en killing kan få de bedste egenskaber fra begge racer, så er der også mulighed for at den kan få de værste egenskaber.
Dårlig BYB’er
Dette er en person, som kun opdrætter for pengene skyld og ikke tager hensyn til kattens sundhed og trivsel. Grundlæggende skal man holde sig langt væk fra disse. Lad være med at besøge dem, hvis du har mistanke om dårlige forhold også selv om du har et ønske om at redde killingerne. Ved at betale for dem, giver du personen penge til at fortsætte deres virke. Du risikerer at få en kat med adfærdsproblemer, fordi killingerne ofte ikke socialiseres eller syge killinger, der måske dør unge.
Som opdrættere af racekatte hører vi ofte potentielle købere sige, at ”de har jo ikke brug for stamtavlen, fordi de ikke vil udstille eller opdrætte men udelukkende have en kælekat”. Derfor bliver de fristede af at købe en ”racekat” af uregistrerede opdrætter f.eks. på Den Blå Avis. Det er vigtigt at forstå, at stamtavlen er din garanti for, at opdrætteren overholder sit forbunds regler for opdræt og også langt hen ad vejen for din kats helbred.
Forbrugerklagenævnet har en afgørelse, som siger at en kat uden stamtavle kun bør koste mellem 500,00 og 1000,00 kr. Læs afgørelsen her https://www.forbrug.dk/afgoerelser-ruling/forbrugeromraadet/oevrige-sager/manglende-levering-af-stamtavle/