Ragdoll Breed BIS er et specialshow for Ragdolls. Der skal være minimum 40 katte af en race til stede på en udstilling og derudover 30 katte fra de øvrige racer i kategorien for, at en klub kan lave et Breed BIS. Ragdollklubben havde Ragdoll Breed BIS på Jyraks udstilling i Søften den 11. januar 2025 med 68 tilmeldte ragdolls.
For at skabe en festdag for alle deltagere havde klubben med hjælp fra sponsorer lavet goodiebags til alle deltagere. Der var både lidt godt til både to- og firbenede i form af tør og vådfoder fra vores hovedsponsor Royal Canin, hjemmelavet kattelegetøj lavet af vores klubmedlemmer samt bolscher og små gaver til udstillerne.
Midt på eftermiddagen fejrede vi vinderne af de 5 funclasses. Hver dommer havde udvalgt sine kandidater inden for kategorierne: Bigfoot, Best snowshoes, Sweatest temper, Babyface og Longest whiskers. Under fejringen fik vinderne overrakt deres præmier, og der var lækker kage til alle. Vi fik også overrakt præmien til vinderen af Ragdollklubbens quiz, hvor man skulle tippe en 13'er i viden om ragdollkatten.
Så blev det til Breed BIS finalen. Under best in show blev følgende katte kåret som vindere, fik overrakt præmier fra både Jyrak og Ragdollklubben Danmark og blev fotograferet hos Pawtraits.
Navn | Ejer | Opdrætter | Resultat | |
Fertile hunner | Maine Malawi’s Miss Copenhagen | Susanne Bronke | Anneth Slot | BOX |
Fertille hanner | Poseidon Lechatteragdoll*ES | Dorthe Seierø | Angelina Carmena | BIS + BOB2 |
Hun kastrater | DK Jaquet Cosmic | Karen Jaquet | Karen Jaquet | BOX |
Hankastrater | Maine Malawi’s Willie Nelson | Pernille Dalsgaard | Anneth Slot | BIS + BOB3 |
Junior hunner | Fantasticdoll Queen Elizabeth | Anneth Slot | Ilonka og Lotte Hofstede | BIS + BOB4 |
Hunkillinger | Maine Malawi’s Blue Bayou | Anneth Slot | Anneth Slot | BIS + BOB1 |
Hankillinger | IT*Purrstorm Master of Puppets | Dorthe Seierø | Guilia Gori | BOX |
3 Generationer | Susanne og Jesper Bronke | Susanne og Jesper Bronke | BIS kategori 1 | |
Kuld | Roy Orbison | Anneth Slot | Anneth Slot | BIS kategori 1 |